Har du spørgsmål til køb af killing?
Her finder du muligvis det svar der gør dig klogere og som hjælper dig til at vurdere om du ønsker en Blowing Bubbles-killing.
Hvad koster den?
Som udgangspunkt koster en kælekat hos os kr. 8.000.
Hvor ofte har I killinger?
Vi har typisk kuld 1-2 gange om året.
Er det dyrt for en kat?
Det synes vi ikke.
Når du køber en kæle-killing hos os er dens forældre helbredsundersøgt med bl.a. scanninger af hjertet. Killingen selv har været til sundhedsundersøgelse hos 2 forskellige dyrlæger og den er blevet vaccineret 2 gange, har fået microchip, er registreret i Katteregisteret og er neutraliseret inden vi afleverer den hos dig. Den flytter hjemmefra med sin helt egen transporttaske, madpakke, legetøj og selvfølgelig sin stamtavle – men selve stamtavlen er ikke det der koster. det er “blot” din garanti for at du får en Norsk Skovkat,
Må den gerne komme ud?
Måske. Det er en individuel vurdering
Hvis du bor tæt op ad en befærdet vej og ønsker en kat der skal løbe ude, så kan du ikke købe kat hos os. Vi har elsket dem alt for meget til at kunne sende dem ud i en sandsynlig trafikdød.
Ifølge loven skal katten holdes på egen matrikel, men der er også skovkatte der får lange, gode liv selvom de færdes ude, når forholdene omkring dem er egnede.
Hvis det er meget vigtigt for dig, så tager vi en snak om det.
Hvorfor er stamtavlen vigtig?
Stamtavlen er vigtig, fordi det er den eneste garanti for at katten er en Norsk Skovkat. Hvis du køber en “norsk skovkat uden stmtavle”, så har du købt en (langhåret) huskat. Definitionen på en Norsk Skovkat er at den har en stamtavle bestående af Norske Skovkatte. Der er ingen mellemløsninger.
Vores stamtavler udstedes af Felis Danica
Vi er medlemmer af JYRAK og Norsk Skovkattering
Hvad betyder det at være Diplomopdrætter?
Diplomopdrætteruddannelsen fra Felis Danica betyder at man har modtaget undervisning og bestået eksamen i 8 forskellige moduler indenfor områder som genetik, sundhed, hygiejne, parringer, killingers udvikling og mange andre ting der er relevante før man begiver sig ud i at opdrætte.
Det tager minimum 2 år at gennemgå de 8 moduler og på den nye uddannelse (som vi hører under) er kurset tillige godkendt af Fødevareministeriet til at dække uddannelseskravet for kattepassere.


